På Reezets populære workshop, som vi afholder jævnligt – Smarte genveje til en stærkere og lettere krop – bad vi deltagerne fortælle lidt om sig selv. Næsten alle havde en skavank. En skulder, der drillede. Iskias. Hovedpine. Discusprolaps. Ondt i nakken, knæet osv.
Efter mange år som underviser og behandler har jeg lagt mærke til noget interessant: Smerter er ofte det sidste kapitel i historien – ikke det første. De fleste opdager først et problem, når det gør ondt. Men kroppen sender ofte signaler længe før. Måske er du lidt mere stiv i ryggen og stram i overkroppen. Måske spænder du mere i kæben. Måske holder du vejret uden at lægge mærke til det. Små ændringer, der kommer snigende og derfor let overses.
Mange skavanker handler derfor ikke kun om det sted, hvor det gør ondt, men om steder i kroppen, som er holdt op med at bevæge sig. Heldigvis kan du blive klogere på dine skavanker, mærke styrken og igen bevæge dig mere frit.
Deltager på seneste workshop:
“Jeg havde en kæmpe aha-oplevelse på kurset. Jeg opdagede, at jeg nærmest havde glemt at bruge mine baller. Da jeg først lærte at aktivere dem igen, ændrede min måde at bevæge mig på sig markant. Jeg har væsentlig mere fremdrift i min gang og løber lettere og føler mig stærkere”
Zoom ind på din ribbenskasse
Hvis jeg skulle pege på ét område, som fortjener mere opmærksomhed, ville det være ribbenskassen.
De fleste ser brystkassen som en beskyttende kasse omkring hjerte og lunger. Men i virkeligheden er den et af kroppens vigtigste bevægelsesområder. Hver gang du trækker vejret, skal ribbenene bevæge sig. Hver gang du går, skal brystkassen rotere. Hver gang du løfter en arm, skal brystkasse, rygsøjle og skulder samarbejde. Når denne bevægelighed gradvist bliver mindre, finder kroppen andre løsninger. Nakken hjælper til. Skuldrene løfter sig. Kæberne spænder. Lænd og hofter må kompensere.
Men en stram ribbenskasse handler ikke kun om muskler og led. Den fortæller ofte også noget om, hvordan dit nervesystem har det. Når vi gennem længere tid er pressede, bekymrede eller lever med for meget stress, bliver vejrtrækningen ofte mere overfladisk, brystkassen mindre bevægelig og muskelspændingen højere. Kroppen forsøger ganske enkelt at beskytte sig. Kroppen er fantastisk til at kompensere – men kompensation koster energi.
Diafragma er din vigtigste core muskel
Diafragma en central stabiliseringsmuskel. Sammen med bækkenbund, mavemuskler og rygmuskler hjælper den med at skabe stabilitet omkring rygsøjlen. Derfor handler en velfungerende brystkasse ikke kun om vejrtrækning. Den påvirker også balance, gangfunktion, rotation og kroppens evne til at bevæge sig frit.
Samtidig påvirker nervesystemet bevægelsen den anden vej. Ved længere perioder med stress eller belastning bliver vejrtrækningen ofte mere overfladisk, brystkassen stivere og muskelspændingen højere. Over tid kan det føles normalt, selvom kroppen har mistet frihed.
HVORFOR HÆNGER RIBBENSKASSEN, DIAFRAGMA OG NERVESYSTEMET SAMMEN?
Diafragma er ikke kun kroppens vigtigste åndedrætsmuskel. Den er også tæt forbundet med det autonome nervesystem.
Når diafragma bevæger sig frit, stimuleres blandt andet vagusnerven, som hjælper kroppen med at skifte fra alarmberedskab til restitution.
En stiv brystkasse betyder ofte mindre bevægelse i diafragma, mindre variation i vejrtrækningen og dermed færre signaler til kroppen om, at den kan slappe af.
Derfor kan en stram ribbenskasse både være en årsag til og et resultat af et belastet nervesystem. Kroppen bliver ganske enkelt dårligere til at skifte gear mellem aktivitet og restitution.
