Du hører sikkert ofte opfordringen om, at vi skal “komme mere ned i kroppen.” Men de færreste ved præcis, hvordan de skal gøre det. Jeg er fuldstændig overbevist om – og kan også forklare hvorfor – at regelmæssig indtjekning med din krop, er nøglen til at opnå en bedre balance mellem krop og sind. Ved at være opmærksom på kroppens signaler og sansninger, kan du skabe en mere harmonisk forbindelse mellem dine fysiske og mentale tilstande. For mig er DET essensen af, at komme ned i kroppen.
Mine træningsformer i Reezet; Bodywork, breathwork og breating body er designet til netop dette formål – at hjælpe dig ned i kroppen og opnå ro, balance og en forbedret mental trivsel.
Den videnskabelige baggrund: Nervus vagus
For at forstå, hvorfor det er så sundt og effektivt at komme ned i kroppen, kan man se på den videnskabelige baggrund. Her tænker jeg især på teorien om nervus vagus og den polyvagale teori, som er udviklet af Dr. Stephen Porges. Nervus vagus er en stor kranienerve, der strækker sig fra hjernen til maven og den spiller en afgørende rolle i reguleringen af vores autonome nervesystem.
Den polyvagale teori forklarer, hvordan nervus vagus bidrager til vores evne til at føle os trygge, regulere vores følelser og reagere på stress. Ifølge teorien er der tre primære tilstande, som vores autonome nervesystem kan befinde sig i:
- Den ventrale vagus tilstand: Forbundet med ro, socialt engagement og følelsesmæssig balance. Når vi er i denne tilstand, føler vi os trygge og i stand til at interagere positivt med andre.
- Den sympatiske tilstand: Aktiveres ved fare eller stress, hvilket fører til en kamp-eller-flugt reaktion. Dette er kroppens måde at forberede sig på at håndtere trusler.
- Den dorsale vagus tilstand: I ekstreme tilfælde af stress eller traumer kan kroppen gå i en tilstand af immobilisering eller kollaps som en overlevelsesmekanisme.
Den måde du kommunikerer med nervus vagus på går gennem kroppen
Den polyvagale teori præciserer, at den kommunikation, der foregår mellem krop og hjerne, kan beskrives som en motorvej FRA kroppen TIL hjernen (afferente fibre) og en stikvej FRA hjernen TIL kroppen (efferente fibre). Kommunikationen fra kroppen til hjernen er derfor langt mere effektiv. I vores behandlingssystem idag, er vi desværre langt mere fokuserede på den lille stikvej, som går FRA hjernen TIL kroppen.
En lille forklaring om de to forskellige typer fibre
Afferente fibre:
Disse fibre bærer signaler fra kroppen til hjernen. Ifølge Porges udgør de omkring 80% af fibrene i nervus vagus og er ansvarlige for at sende information om kroppens tilstand til hjernen. Dette er en væsentlig del af den sensoriske overvågning af kroppen, også kendt som neuroception.
Efferente fibre:
Disse fibre bærer signaler fra hjernen til kroppen og regulerer funktioner såsom hjertefrekvens, fordøjelse og respiratorisk rytme. Selvom efferente fibre kun udgør en mindre del af det samlede antal fibre i nervus vagus, spiller de stadig en afgørende rolle i kroppens respons på hjernens kommandoer.
Det helt centrale i den polyvagale teori er, at kroppens tilstand og signaler til hjernen (via de afferente fibre) har en betydelig indflydelse på vores følelser og reaktioner på stress. Og det forklarer, hvorfor vi gennem kropsarbejde og andre metoder kan påvirke og regulere vores nervesystem for at forbedre vores følelsesmæssige og fysiske velvære.
Dette betyder, at du ved at komme ned i kroppen kan påvirke dit velbefindende betydeligt. Når vi arbejder med kroppens signaler gennem træningsmetoder som bodywork, breathing body og breathwork, stimulerer vi de afferente fibre, som sender beroligende signaler til hjernen. Træningen hjælper med at regulere det autonome nervesystem og bringe os ind i en ventral vagus tilstand, hvor vi føler os trygge og rolige.
Når vi integrerer kroppens signaler og sansninger i vores arbejde med mental sundhed, opnår vi ikke kun en mere direkte og effektiv vej til forløsning af traumer og stress, men vi skaber også en dybere og mere holdbar forandring. Vi skaber forandringen i fundamentet i stedet for konstant at skulle kæmpe med tankerne i hovedet. Disse metoder fokuserer på at skabe en dyb følelse af sikkerhed i kroppen, hvilket igen hjælper med at regulere nervesystemet og forbedre følelsesmæssig balance.
Om teorien
Dr. Stephen Porges har udtalt sig om kropsarbejde og dets relation til den polyvagale teori. Han har i mange sammenhænge observeret, at kropsarbejde, kan have en betydelig indvirkning på det autonome nervesystem ved at ændre kroppens struktur og dermed dens funktionalitet. Porges fremhæver, at ændringer i kroppens struktur kan påvirke den neurale regulering af viscerale organer og reducere forsvarsreaktioner, hvilket understøtter følelsen af sikkerhed og ro (SFI Journal).
“If you want to improve the world, start by making people feel safer” – Stephen Porges
Om Porges – manden bag teorien
Steven Porges er en amerikansk neuroforsker og professor, som er kendt for at have udviklet den polyvagale teori, der beskriver, hvordan det autonome nervesystem regulerer sociale og følelsesmæssige processer. Han har en ph.d. i psykologi fra Michigan State University og har haft akademiske stillinger ved flere institutioner, herunder University of Illinois at Chicago, University of Maryland og Indiana University.
Teorien har haft stor indflydelse på forståelsen af, hvordan kroppen håndterer stress, og er blevet anvendt i en række felter, herunder psykologi, psykoterapi, fysioterapi og pædiatri.
Porges har publiceret over 300 fagfællebedømte artikler og flere bøger om emner relateret til polyvagal teori og det autonome nervesystem. Han har også modtaget en række priser for sit arbejde inden for neurovidenskab og psykologi.
