Vores krop påvirkes dagligt af stress og pres, som kan skabe ubalancer og spændinger. Ved at blive bevidst om dine kropslige vaner gennem metoder som Breathwork og Breathing Body, kan du genskabe balance og reducere stress. Denne artikel guider dig til at forstå, hvordan kroppen kan reagere på belastninger. Det er eksempler på, hvordan kroppen afslører sine reaktioner på de krav, vi stiller til den – og måske endda kan hjælpe os med at finde løsningen på kroniske tilstande.
Hvordan kroppen reagerer på pres og stress: Forstå dine kropslige vaner
Selvom vi tænker på kroppen som en sammenhængende enhed, reagerer den på forskellige måder, når den udsættes for pres. Disse reaktioner kan føre til spændinger og ubalancer, som vi vænner os til at gå rundt med.
Når vi slår autopiloten fra og bliver mere opmærksomme på, hvordan vores krop føles og lægger mærke til hvordan den bevæger sig, kan vi begynde at forstå og bryde disse mønstre, som ellers kan fastholde os i en tilstand af kronisk stress eller smerte.
Man kan arbejde mentalt med at ændre vaner og mønstre men, mange eksperter understreger, at uden at tage kroppen og nervesystemet med i behandlingen, opnår vi ofte kun midlertidig lindring. Ved at forstå og arbejde med kroppen, kan vi fremme en dybere følelse af sikkerhed og ro. Du kan læse mere om hvordan man får kroppen mere med i blogindlægget: Hvordan kommer man ned i kroppen?
Beskyttelsesrefleks og parathedsrefleks: Kroppens naturlige forsvarsmekanismer
To af kroppens naturlige reaktioner på pres er beskyttelsesrefleksen og parathedsrefleksen. Beskyttelsesrefleksen aktiverer kroppens forside, hvor flexormusklerne (som f.eks. halsens forside, skuldrene, brystmusklerne, mavemusklerne og hoftebøjerne) trækker sig sammen for at beskytte vitale organer. Dette sker ofte, når vi føler frygt eller pres. Parathedsrefleksen, derimod, engagerer bagsiden af kroppen, hvor ekstensor musklerne (som f.eks. nakke-, lænd- og rygmusklerne, ballemusklerne og hasemusklerne) strammes op for at forberede os på handling.
Det er ikke ualmindeligt, at vi mennesker oplever en konstant følelse af ikke at være gode nok på jobbet eller i forhold til venskaber. Vi kan også have en følelse af at skulle præstere og leve op til både egne og andres høje forventninger. Det kan man også mærke i kroppen og det kan føre til fysiske symptomer, såsom spændinger i skuldrene, dårlig kropsholdning og en følelse af træthed og manglende energi.
Konstant parathed eller beskyttelse kan resultere i en tilstand af vedvarende stress, hvor kroppen er i alarmberedskab.
Kropslige vaner: Din vej til større balance
Det interessante er, at vores krops reaktioner afslører, hvordan vi forsøger at tilpasse os det tempo og den belastning, vi udsætter os selv for.
En metode til at bryde disse kropslige mønstre og genoprette balance er at komme mere ned i kroppen. Breathing Body fokuserer på langsomme, somatiske bevægelser, trække vejret dybere og genskabe kroppens naturlige bevægelsesmønstre. Gennem langsomme bevægelser kan vi blive mere opmærksomme på vores krop og opdage, hvor vi holder spændinger.
Jeg anbefaler, at man træner en gang om ugen for at få vækket bevidstheden og mærke forandringerne i hverdagen.
Giv kroppen opmærksomhed, så den kan give dig energi tilbage …